Hvert håndstrikket projekt har sin egen historie:
“Jeg strikkede Vejers Sweater, og meningen var, at den skulle være til mig selv, men den blev for lille. Min datter syntes også, at den sad lidt stramt, så den endte hos børnenes halvbror. Han kan måske vokse lidt mere ind i den, men han var glad. Jeg kan stadig nå at få strikket en til mig selv.”
En strikkeopskrift kan blive helt personlig gennem det garn, vi vælger, de farver, vi kombinerer, og ikke mindst de mennesker, vi strikker til. Nogle gange begynder en sweater som et projekt til os selv og ender hos en, vi holder af. Andre gange følger et strikkeprojekt os på rejsen, lærer os noget nyt eller bliver en opskrift, vi vender tilbage til igen og igen.
Dorthe Helios strikkede oprindeligt Vejers Sweater til sig selv, men ikke alt håndstrik ender hos den, det oprindeligt var tænkt til. Da sweateren viste sig at være lidt for lille til både Dorthe og hendes datter, fandt den i stedet et nyt hjem i familien. Og heldigvis er der altid mulighed for at slå op til endnu en Vejers Sweater.
Se min Vejers Sweater, og gør den til din egen - og skynd dig at sende mig billeder og historier om dine fortolkninger af mine designs, hvis du ønsker resten af verden skal se dem!